Her er en gennemgang af et Basis Pokemon-kort.

NAVN: navnet på Pokemon'en

LIV: eller Hit Points. Hvor meget liv en pokemon har, når dette tal når 0, er Pokemon'en slået ud. Liv varierer fra Pokemon til pokemon.

ELEMENT TYPE: hvilket gruppe Pokemon'en tilhører; ild, vand, græs, psykisk, elektrisk, slås, neutral, metal eller mørk. Nedenfor er en ild-Pokemon.

TYPE: Er det en basis pokemon eller en udvikling.

ANGREB: Hvilke angreb formår pokemon'en at udføre, samt instruktioner om særlige handlinger der skal udføres før ell. efter et angreb.

ENERGI: Hvor mange energi-kort kræves der for at kunne angribe, og hvilken farve skal disse kort have.
I dette tilfælde kræver angrebet 'Fireworks' et ild energi-kort (dvs. ingen andre energi-kort kan bruges for at udføre dette angreb). Endvidere skal der flippes en mønt efter angrebet, hvis det bliver plat, skal Cyndaquil lægge et energi-kort efter eget valg i skraldebunken. Uanset hvad giver angrebet 20 i skade.
Angrebet 'Quick attack' kræver 2 energi-kort i en vilkårlig farve. Dvs. to psykiske energi-kort kan bruges, eller et græs og et vand energi-kort osv. Her skal også flippes, men bliver det krone giver angrebet 10 + 20 i skade, altså 30 ialt. Bliver det plat, giver angrebet kun 10 i skade.

SKADE: Hvor meget skade et angreb udretter målt i LIV (Hit Points)

SVAGHED: Hvilket element er Pokemon'en svag overfor. I dette tilfælde er det vand Pokemon'er Cyndaquil ville være svag overfor. En vand Pokemon ville således udrette dobbelt skade ved angreb (dette gælder ikke forgiftninger).

MODSTANDSKRAFT: Hvilke element er pokemon'en stærk overfor. I dette tilfælde ingen.