![]() |
Ved brug af træner-kort og/eller angreb fra bestemte Pokemon'er, kan en forsvarende Pokemon blive placeret i en bestemt tilstand. Der er 4 af disee tilstande: Søvn, Forvirret, Lammet og Forgiftet. En Pokemon kan være ramt af flere af disse tilstande på samme tid. Nogle tilstande går over af sig selv, nogle skal fjernes ved at flippe en mønt og andre kan kun kureres med et trænerkort. Søvn - Når en Pokemon sover, lægges Pokemon-kortet på siden med billdet mod højre (se ill.). En sovende Pokemon kan ikke angribe eller blive skiftet ud. Efter den sovende Pokemons tur er slut (når den skulle have angrebet), flipper spilleren en mønt. Hvis det bliver krone vågner den, og kortet placeres igen normalt. Hvis det bliver plat, sover Pokemon'en til næste gang den skulle have angrebet, og processen gentages. Forvirret - Når en Pokemon er forvirret, placeres den me billedet ind mod spilleren (se ill.). En forvirret Pokemon skal flippe en mønt for at angribe eller blive skiftet ud. Ved udskiftning 'betales' det antal energi-kort en udskiftning koster før en mønt flippes. Hvis det bliver krone lykkedes udskiftningen, hvis det bliver plat, bliver Pokemon'en på den aktive Pokemons plads. Ved angreb gælder samme regler, krone; så lykkedes angrebet, plat; så giver Pokemon'en sig selv 20 i skade (uanset hvor meget skade angrebet ellers ville have gjort). Lammet - Når en Pokemon er lammet, lægges Pokemon-kortet på siden med billedet mod venstre (se ill.). En lammet Pokemon kan hverken angribe eller blive skiftet ud. Efter den lammede Pokemons tur er slut (når den skulle have angrebet), bliver den normal igen, men må vente til næste runde med at angribe. Det er ikke nødvendigt at flippe en mønt for at vække en lammet Pokemon. Forgiftet - En forgiftet Pokemon ligger som en normal Pokemon, men skal have en indikator lagt ved sig, der viser at den er forgiftet (se ill.). Når en Pokemon er forgiftet mister den 10 liv (Hit Points) hver gang en af spillernes tur slutter. En Pokemon kan godt blive slået ud af forgiftning. En forgiftet Pokemon kan angribe, udvikle sig eller blive udskiftet som alle andre Pokemon. Når den er på bænken virker giften ikke, men lige så snart den ligger på den aktive Pokemons plads virker giften igen, og der tages 10 liv efter hver spillers tur. |
![]() |